Gryderet med kalveinderlår

4 pers.

Ingredienser

800 g kalveinderlår
2-3 spsk. smør
250 g champignon
1 bk. babymajs
1 squash
1 tsk. paprika
2 fed hvidløg
3 dl piskefløde + 1 dl vand
2 tsk. mango chutney
1 spsk. engelsk sauce
2 tsk. dijonsennep
salt, friskkværnet peber
400 g basmati ris

Fremgangsmåde

Skær kødet i tern på ca. 3 x 3 cm. Kom smør i en gryde og lad det blive gyldent. Kom kødternene i og vend rundt, så de bliver brune på alle sider. Rens og skyl squash og skær i tern på ca. 2 x 2 cm. Skyl champignon og kom så alle grønsagerne ned i gryden til kødet og svits i ca. 2-3 minutter. Hak hvidløg. Kom i gryden sammen med paprika – rør godt rundt og tilsæt piskefløde. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 1 time. 10 minutter før det er færdigt, tilsættes mango chutney, engelsk sauce og dijonsennep. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Server med basmati ris.

Se også: OnGuide.dk